Menu
Menu
I tiden op til 1900-tallet foregik fiskeriet fra stranden eller mindre anløbssteder, heriblandt Nymindegab ved Gødlen – udløbet af Ringkøbing Fjord til Nordsøen. Fiskeriet foregik som dagsfiskeri og fangsten blev opbevaret på dækket eller levende i skibets dam.
Behovet for is til nedkøling af fisken har man siden 1600-tallet løst ved, at man om vinteren – når søer, fjorde og lignende var dækket af is – savede isblokke ud i passende blokke og opbevarede disse i ishuse, som var isoleret med materiale fra tørvemoserne. Når ishusene var bygget med den bedst mulige isolering, fortælles det, at isen kunne holde sig til hen over sommeren. Disse is bjergninger blev ofte arrangeret af fiskeeksportørerne, som således senere kunne forsyne fiskeriet, når det var nødvendigt.
Behovet for is til nedkøling af fisken var væsentlig større for fiskeeksportørerne, som i almindelighed eksporterede fisken til Sydeuropa og i stort omfang til Tyskland, enten levende eller rensede og nedisede. Efterhånden som fiskeriet udviklede sig og fangstrejserne blev længere, opstod behovet for at medbringe is til nedkøling af fisken på havturene. Dette behov fik den kendte foregangsmand fra Esbjerg, Claus Sørensen, til at opføre isværker i alle vestkysthavne (Frederikshavn, Skagen, Hirtshals, Thyborøn og Esbjerg) med undtagelse af Hvide Sande, Ringkøbing og Lemvig. Disse byggerier blev påbegyndt i 1926.
Ringkøbing Isværk blev opført i 1932 af et aktieselskab, som stort set blev ejet af lokale investorer.
Én af initiativtagerne var bogtrykker Louis Rasmussen, som senere blev valgt som bestyrelsesformand og direktør. De to poster bevarede han indtil selskabet lukkede i 1974.
Ringkøbing Isværk havde fiskeriet omkring Ringkøbing Fjord som målgruppe samt leverance til Statsbanens kølevogne.
Hvide Sande Isværk blev etableret i 1944 som et aktieselskab. Ringkøbing Isværk A/S blev hovedaktionær med et ejerskab af 50% af aktiekapitalen, som udgjorde Dkr. 150.000,00. Den øvrige del af aktiekapitalen blev tegnet af Hvide Sande Havns aktører – kutterejere, fiskehandlere og byens øvrige erhvervsliv.
I årene fra 1944 til 1972 bestod direktionen i begge isværker af bogtrykker Louis Rasmussen, som trådte tilbage i 1972. Den daglige drift blev udført af smedemester N. P. Nielsen, som indtil opstarten af isværket i 1944, havde haft sin egen smedevirksomhed på havnen i Hvide Sande.
Anlægsprisen på det ”nye isværk” søgte man holde nede ved at anskaffe brugte maskiner. F.eks. Vølund motor til drift af kompressor
Smed Nielsen var en dygtig mand, som med sine faglige evner kunne drive isværket forsvarligt på et lavt omkostningsniveau.
Efterhånden som fiskeriet udviklede sig og den hjemmehørende kutterflåde blev større, opstod der en stor knaphed på isen, da Isværkets kapacitet var begrænset. Indimellem opstod der situationer, hvor Smed Nielsen måtte lægge ryg til større diskussioner med kunderne om, hvilke kuttere der skulle have is-leverancer først. Der var simpelthen underskudskapacitet i produktionen og situationen var uholdbar.
I 1961 bragte Ringkjøbing Amts Dagblad en artikel baseret på Hvide Sande Isværks generalforsamling. Hovedtemaet på generalforsamlingen var udvidelse af produktionskapaciteten og nyetablering af en is knuser på kajen, så isen kunne leveres direkte ned på kutterne og ikke skulle fragtes rundt på havnen i en trækvogn.
Disse udvidelsesplaner blev dog aldrig realiseret.
Det var i øvrigt på denne generalforsamling, at Louis Rasmussen udtalte mindeord for 2 bestyrelsesmedlemmer – Viggo Iversen og Th. Frydendahl Pedersen, som begge var gået bort kort forinden. Bestyrelsen bestod herefter af bestyrelsesformand Louis Rasmussen og Aksel Frich, Evald Frich, Otto Heide Sørensen og auktionsmester Otto Jensen.
Problemet med den voksende underkapacitet og stigende utilfredshed med den manglende forsyning af isen, kulminerede i et stormøde for havnens brugere, som blev afholdt på Hvide Sande Sømandshjem. Mødet blev afholdt på foranledning af Hvide Sande Isværk, og auktionsbogholder Henning Værnø var mødeleder.
Der var enighed om, at der skulle bygges et nyt tidssvarende isværk, men uenighed om hvem som skulle opføre og drive den nye virksomhed. Der var en gruppe fiskere, som ønskede, at man skulle tage kontakt til Claus Sørensen i Esbjerg og bede ham forestå opgaven for egen regning, og en anden gruppe som ønskede, at et nyt anlæg skulle varetages af det nuværende selskab: Hvide Sande Isværk. På dette møde blev det bestemt, at den fortsatte drift skulle ligge hos Hvide Sande Isværk. Ny bestyrelsesformand og direktør blev Henning Værnø.
I 1972 overtog Hvide Sande Isværk A/S den aktiepost, som Ringkøbing Isværk A/S havde i Hvide Sande Isværk A/S vederlagsfrit. Ringkøbing Isværk A/S likviderede og blev herefter lukket.
Det nye isværk blev projekteret til en døgnproduktion på 90 ton, mod de 50 ton, som det gamle værk kunne præstere.
En rimelig forbedring syntes man, indtil man senere fik set lidt nærmere på udviklingen i landinger.
Det gav visse betænkeligheder og for en sikkerheds skyld, efter forhandlinger om finansiering, besluttedes det midt i byggeprocessen at udvide til 180 ton pr døgn. Det på trods af at budgetprisen på oprindelig 2,7 Mill. blev væsentlig overskredet. En god og fremsynet beslutning med den positive udvikling der skete i Hvide Sandede.
I 1973 blev Ole Borum ansat som ny værkfører og afløste hermed smed Nielsen, som gik på pension. Det nye fabriksanlæg blev designet og bestilt. Ole Borum havde en uddannelse som elektriker, senere suppleret med installatøreksamen.
Ole Borum havde sejlet på langfart i 3 år som skibselektriker og fik herefter stillingen som driftsleder på Isværket og flyttede til Hvide Sande.
Ole Borum fungerede godt i sin nye stilling og fik hen ad vejen tilrettet produktionsanlægget, så isværket fungerede tilfredsstillende. Produktionsanlægget i det gamle isværk blev skrottet, hvorefter bygningen blev sat til salg. Nabofirmaet Th. Frydendahl Pedersen A/S erhvervede ejendommen, som herefter blev revet ned. Frydendahl erhvervede ejendommen, som var beliggende på lejet grund, til en pris af Dkr. 375.000,00.
Efter en del indkøringsproblemer (strækkende sig over en årrække) kom det nye anlæg til at fungere stort set som planlagt. Der var oprindelig 3 fastansatte til at dække udlevering 24/7. Isværket var indrettet med et stort lager, der kunne rumme ca. 500 tons røris.
Udlevering af isen til kutterflåden foregik ved manuel betjening af kran og grab. Fra lager til kunde transporteredes isen via system af transportsnegle.
Idet Isværket har døgnåbent, er ovennævnte bemanding et minimumskrav, samtidig med, at det var et stort arbejdspres for medarbejderne, idet de sideløbende med udleveringsprocessen også skulle forestå vedligeholdelse af hele anlægget.
Iblandt isværkets kunder mærkede man en stigende utilfredshed med ventetiden, når der var kø ved is udleveringen. Hovedparten af salget foregik søndag nat fra midnat, hvor en stor del af kutterflåden startede arbejdsugen.
I 1980 afgik Henning Værnø som både formand for Hvide Sande Isværks bestyrelse og som firmaets direktør. Fiskeskipper Jens Edvard Høj blev valgt som formand for bestyrelsen og købmand Mogens Frydendahl tiltrådte stillingen som direktør.
Bestyrelsen i Isværket tog i 1982 udleveringsproblemerne ad notam, og det blev besluttet at investere i et nyt fuldautomatisk udleveringsanlæg samt 3 stk. skælismaskiner, (1993 udvides med yderligere 3) for hermed at kunne betjene fiskeauktionen og fiskeindustrien med en mere tidssvarende istype. Anlægget er
stadig fuldt funktionsdygtigt i dag. Den første isrive, baseret på studietur for den samlede bestyrelse til Sverige for besigtigelse af et eksisterende anlæg, blev fremstillet og installeret. Det gjorde det muligt for vore kunder til landsiden at betjene sig selv døgnet rundt med skælis.
Isriven var for os at betragte som prototype. Den blev grundlaget for mange senere isriver, ikke bare til os men også til mange kolleger i ind- og udland.
Med alle erfaringer gjort med denne isrive blev det besluttet at fuldende ønsket om total fuldautomatisering af isværket. Dette tiltag færdiggjordes i 1985 – 86. Der blev installeret yderligere 2 isriver for udlevering af røris til kutterne. Projektet blev finansieret delvist med tilskud fra teknologistyrelsen.
I den forbindelse blev det besluttet, at bemandingen på isværket blev reduceret fra 3 til 2 fuldtids medarbejdere, Ole Borum og Søren Schack. (Søren ansat 1986)
År 1996 – 97 udskiftes røris produktionstårne til nye, konstrueret af os selv. De har kørt uden problemer siden. Kapacitet øget fra 200 til 280 ton i døgnet.
År 1998 etableres i samarbejde med fiskeriforeningen køling i auktionshal.
År 1999 udskiftes vandkølede kondensatorer til nuværende luft/vand.
År 2002 etableres satellit-produktion i auktionshal primært for auktionens kasseiser.
År 2005 – 06 færdiggøres ombygning af isværkets lager fra 3 delt til 4 delt. Mulighed for udlevering af skælis til sø etableres.
Denne automatisering / ombygning gjorde, at bemandingen på isværket kunne reduceres til en fuldtidsansat og en deltidsansat. Disse løbende investeringstiltag har medført, at isværket på trods af en reduktion i salget på ca. 80% i forhold til vores bedste år, stadig kan præstere et rentabelt driftsresultat.
År 2018 blev der opført et nyt udleveringsanlæg, hvor isen bliver transporteret over taget på auktionshallen, således at isen bliver udleveret fra auktionskajen, hvor der er en vanddybde på ca. 7 meter. Med dette tiltag kan isværket stort set servicere alle de kuttere, som opererer i Nordsøen.
År 2023-24 installeredes automat til servicering af primært lystfiskere således der kunne købes mindre portioner is. (Se Icecubes). Dette muliggjorde det også at koble automaten ind på Isværkets øvrige styring således kunder fik mulighed for at udtage skælis i større mængde til trailer. (Se Party Is). Automaten blev hjemtaget fra producent i Kroatien, og tilpasset til vores system af os selv. Finansieret via Brexit midler.
Hvide Sande Isværk A/S fremstår i dag som en velvedligeholdt virksomhed rustet til at imødegå de udfordringer, som venter i fremtiden.
Personer:
I 2008 blev Søren Schack Nielsen ansat som daglig leder af isværket og ansættelsesforholdet for Ole Borum blev ændret til deltids tilkald- og udviklingsmedarbejder.
Daglig leder: Søren Schack Nielsen
Direktør: Mogens Frydendahl
Formand: Poul Johnsen Høj
Bestyrelsen: Jens Nicolai Vejlgaard, Niels Henrik Bøndergaard, Christen Fjord Lodberg, Esben Thomey Kristensen
